Midt i landsbyen Kasted
Kastedklinikken befinder sig midt midt i landsbyen Kasted, lige overfor legepladsen og postkassen. Privaten er i forhuset og klinikken i baghuset. Der er plads til at parkere lige foran klinikken – kør ind af den lille stikvej.
Kasted ligger i Aarhus Nord imellem Lisbjerg, Tilst og Skejby. Adressen er Kasted Byvej 13, 8200 Aarhus N.
På cykel
Tager det ca ½ time fra midtbyen og Vejlby/Risskov. Det er en dejlig tur hvis man vælger en rute udenom de store veje. Fra midtbyen kan man med fordel cykle ad Paludan Møllers vej over Brendstrup. Fra Risskovområdet kan man Cykle forbi Ikea og fange Humlehusevej, som nu er lukket for biltrafik.
Med bus
Benyttes linje 200 som går fra rutebilstationen. Stå af ved Lisbjerg erhvervspark og tag den lille cykelsti langs læhegnet som fører ned til Kasted. Det tager ca 12 minutter at gå fra busstoppestedet.
Links til buskøreplan.
I bil
- Fra Århus køres ud af Randersvej . Ved Ikea holdes til venstre (mod motorvejen E45) og kort efter tages afkørsel mod Hinnerup. Så kommer man op på Søftenvejen, hvor der kort efter er en lille vej tv med afviser mod Kasted.
- Kommer man fra Grenåmotorvejen vælges Lisbjerg-afkørslen. Hold tv i afkørslen fra motorvejen og tv igen i t-krydset. Forbi KRIFA, 3. vej i rundkørslen som fører under motorvejen, så kommer man til Søftenvejen. Kør her til venstre, så ser du hurtigt et skilt mod Kasted til højre.
- Kommer man af motorvejen fra syd/vest køres fra afkørslen Aarhus N . Vær opmærksom på at holde til venstre i afkørslen og drej til højre af Søftenvejen til du kommer til vejviser mod Kasted.
- Kommer man af motorvejen nordfra holdes til højre i Aarhus Nord afkørslen. I rundkørslen tages 3. vej, Søftenvejen. Vejen til Kasted dukker lidt efter op til højre.